I dag tog vi først på havnerundfart. Det var ok, da vejret var rigtig godt, men der var ikke meget andet at se end militært isenkram, som hangarskibe, helikoptere og F16 jagere, som havneområdet i San Diego er hjemsted for. Herefter
kørte vi til centrum, også kaldet Gaslamp Quarter pga. den gammeldags gadebelysning, hvor vi gik en kort tur for lige at se området.
Om eftermiddagen havde vi bestilt en bustur til Mexico og blev hentet på motellet kl. 13, hvorefter vi blev kørt over grænsen til Tijuana. Det er ikke langt, højst 20 min. kørsel. Vores buschauffør, som også var guide, var helt vildt underholdende og fortalt
en masse på vej derned. Vi fik at vide, at vi altid skulle prutte om priserne etc. Da vi kørte ind i Mexico skulle vi ikke vise pas eller noget, så det var nemt. Vi blev anbefalet kun at holdes os til hovedgaden Revolucion, så det gjorde vi selvfølgelig. Det
var et meget turistet område med meget irriterende sælgere. Vi overdriver ikke - ALLE steder forsøgte de at hive os ind i deres butik, selv restauranterne. Før man vidste af det var det lige før man var placeret ved et bord! Flere steder blev man tilbudt en
gratis tequila hvis man ville komme med ind i butikken, men det takkede vi altså nej til. Andre steder blev vi udstyret med mexicanerhat og poncho, og så spurgte de om vi ville fotograferes - det kostede selvfølgelig lige en dollar så…Der var også en smykkesælger
som fulgt efter os flere hundrede meter. Han ville sælge os ægte “sølv” smykker, vi sagde nej tak, men han blev bare ved. Første kostede det 50 dollar for en halskæde og lidt efter kunne vi få den for 10. Vi sagde det ikke lige var vores stil. Da han så fandt
ud af vi var fra Europa fandt han nogle “ægte” armbånd som han mente var vores stil, men nej.
Vi købt dog lidt forskelligt tingeltangel. Af en lille pige som forfulgte os mindst ½ time købte vi fem små dyrefigurer i træ til en dollar stykket. Her pruttede vi ikke om prisen, da Helle dagen før havde betalt 4 dollar for en magen til i San Diego. I en
af de første butikker vi blev hevet ind i endte det med at vi købte en mexicansk kalender af en slags sten (aner ikke hvad vi skal stille op med den der hjemme!) Først ville han have 30 dollar for den, men vi fik den for 8 dollar og vi er sikkert blevet snydt!
Et andet sted købte vi endnu en træfigur, denne gang en kat. Her var vi endt ude i butikkens laget på en eller anden måde, så vi tænkte at vi hellere måtte købe noget, ellers var vi nok blevet kidnappet…
Efter at have været i Tijuana i 45 minutter var vi ved at have fået nok og ville gerne hjem til San Diego. Men der var stadig mere end 1 time til bussen kørte. Vi fandt så en bar hvor vi satte os og drak øl og margarita. De serverede også nachos med en voldsomt
stærk salsa til - sikkert for at få os til at købe flere øl! Det var nu nogle gode øl vi fik og det blev kun 11 dollar for 5 øl, 1 mango margarita og nachos. Mens vi sad der kom smykkesælgeren forbi igen og plagede for at få os til at købe. Da vi ikke ville
købe noget troede han det var fordi vi ikke kunne lide mexicanere!
Samlet set synes vi det var en sjov oplevelse at være i Mexico, men vi var meget glade for at vi var taget på den korte tur hvor vi “kun” var to timer i Tijuana - busselskabet havde også en heldagstur hvor man havde syv timer i byen.
I morgen tidlig tager vi i San Diego Zoo og herefter køre vi op til LA hvor vi startede. Her skal vi være de sidste to dage i Venice Beach.