Blog

Søndag 20/9-09

Så er der tid til endnu en opdatering. Vi er nu i San Diego hvor vejret er fantastisk. Vi ankom fredag aften. Det var meningen at vi ville spadsere til Old Town (20 min.) for at spise til aften, men vi nåede ikke langt før vi vendte om, da vi synes det område vi kom igennem virkede lidt skummelt - godt der altid er en In & Out Burger”, så man ikke sulter!
Lørdag tog vi til en af San Diegos største turistattraktioner Sea World. Det er en ret amerikansk forlystelsespark med mange forskellige havdyr og souvenirbutikker i lange baner. Da parken åbnede kl. 10 var det til tonerne af nationalmelodien - og alle amerikanerne stod og holdt sig på hjertet mens flaget blev hejstJ
Det første vi så var delfinerne blive fodret - de plaskede med halerne så vi blev våde. Derefter så vi showet med spækhuggerne. Inden showet startede var der en hyldest til alle deres “heros”, som altså er alle soldater og deres familier. De skulle så rejse sig så vi kunne klappe af dem. De går rimelig meget op i at hylde soldater. Efter det var der så til gengæld et helt vildt fedt show med spækhuggerne, som var trænet til de mest utrolige ting. De sprang rundt, sjaskede vand på tilskuerne og svømmede med trænerne. Vi så også showet “Pet Ruls” med hunde, katte, grise og fugle, som var trænet til de utroligste ting. Vi fatter simpelthen ikke hvordan de får dem til det.
Spækhugger-showet var så godt at vi valgte at se det endnu en gang! Inden vi efter 7 timer forlod parken så vi også lige et søløve og haveodder show, som var super - det er første gang vi ser en dresseret odder.
Om aftenen tog vi med bussen til Old Town, som er en gammel bydel. Det minder og en mexicansk landsby med mange mexicanske restauranter og butikker. Vi spiste på mexicansk restaurant, men det var ikke specielt godt. Vi havde ellers forventet lidt mere, da stedet var helt fyldt op og vi måtte vente 30 min. på et ledigt bord - men de serverede dejlige Margaritas.
Søndag var vi til endnu en NFL kamp. Denne gang var det San Diego Chargers vs. Baltimore Ravens, på Chargers hjemmebane Qualcomm Stadium.
Det var fantastisk vejr til football, ca. 30 grader og en let vind, vi havde rigtig gode pladser i view section på stadions øverste rækker.
Det var en spændende kamp som havde alt det en go‘ NFL kamp skal ha‘, Chargers kom hurtigt foran, men Ravens satte sig herefter på kampen, og førte 21 - 16 ved pausen. I 2. halvleg kæmpede Chargers hårdt for at gi’ hjemmepublikummet en sejr, men det satte Ravens berygtede defensiv en stopper for. Baltimore vandt kampen 31 - 26.